Vi ved det jo egentlig godt alle sammen; det er vigtigt at holde pauser fra arbejdet. Men ligesom med meget andet sund fornuft har mange af os en tendens til enten at udskyde eller helt glemme dem – både selv og som gruppe. Det kan også være, at man holder pauserne, men alligevel ikke giver hjernen helt ro.
Så lad os se på, hvorfor det er vigtigt at tage sig nogle pauser fra arbejdet – og hvordan man gør det bedst muligt.
Ifølge en udgivelse fra Forskningsgruppen for Uhæmmet Vidensanvendelse på Aalborg Universitet kan typen af pauser nemlig deles ind i tre kategorier: grøn, rød og gul.
Det er Jonna Langeland Christensen, som står bag forskningsartiklen fra 2018, og hun indleder den sådan her:
“Ifølge teorien om kreativitet som uhæmmet anvendelse af viden hænger evnen til at arbejde kreativt sammen med de 4 principper: Horisontal tænkning, opgavefokus, paralleltænkning og ingen oplevet bedømmelse.”
Og med udgangspunkt i det deler Jonna Langeland Christensen altså pauserne op i tre farver. Og hun starter med den grønne, som er den pause, der fungerer som fritid, hvor man gør, hvad man har lyst til:
“Sådanne pauser kan være praktiske og hyggelige. De har dog den svaghed at de skaber konkurrerende fokus og fjerner fokus fra den opgave, der skulle holdes pause fra. Dvs pausen virker ikke som inkubationstid for det kreative arbejde, og når pausen er slut, er det forfra med at skabe opgavefokus,” skriver hun.
Så er der den røde, som er en stille pause uden samtaler og anden kommunikation med omverdenen. Jonna Langeland Christensen skriver, at formålet er, at hjernen slapper af uden konkurrerende fokus.
“Det betyder dels, at pausen kan virke som inkubationstid, og dels at pausen ikke skaber konkurrerende fokus, der modarbejder opgavefokus, når arbejdet med den kreative opgave genoptages.”
Den gule er kompromisets pause. Samtale er ifølge Jonna Langeland Christensen tilladt, men al elektronik og kontakt med omverdenen er forbudt. Det betyder, at pausen ikke virker som inkubationstid, og at der kan skabes konkurrerende fokus.
“Forstyrrelserne bliver dog oftest færre, når familie, arbejdsgiver og verdensnyheder ikke kan nå dig, og sætte dig/din hjerne i gang med nye opgaver.”
