Forretningsbetingelser for Miles Performance Academy

Med mindre andet aftales, gælder følgende betingelser:

Gratis prøvesessions

Afbud skal ske senest 24 timer før aftale.

Der opkræves et gebyr på 500 DKK. ved for sent afbud eller udeblivelse.

1:1 forløb

Du har mulighed for at aflyse din aftalte session op til 24 timer før dens afholdelse ved at melde afbud på mail, sms eller telefon direkte til coachen.

Ved udeblivelse eller for sent afbud, faktureres det fulde beløb for sessionen.

Klippekort er gyldige 365 dage fra klippekortets udstedelse.

Kurser og workshops

Et kursus eller en workshop kan skriftligt annulleres med 3 ugers varsel uden beregning.

Annulleres kurset/workshop mellem 3 uger før og frem til 1 uge før kursus-datoen, vil 50 % af beløbet blive faktureret.

Ved aflysning senere end 1 uge før kursus/workshop-datoen vil det fulde beløb blive faktureret.

Såfremt datoen for afholdelse af et kursus/workshop ønskes flyttet, skal dette ske senest 3 uger før den aftalte dato. Afholdelse af et nyt kursus/workshop skal finde sted inden for 6 mdr fra den oprindelige kursusdato. Overskrides fristen betragtes dette som en annullering, og hele beløbet vil blive faktureret.

Ønske om annullering eller udskydelse af datoen for kursus/workshop skal ske ved skriftlig henvendelse til den coach, der har booket din aftale. 

Generelt

I tilfælde af force majeure (herunder sygdom) kan Miles Performance Academy annullere et firmakursus eller individuelle sessions frem til den aftalte dato. I tilfælde af annullering forvoldt af Performance Academy of Business, forpligter vi os til, med en ny dato, at erstatte et kursus/workshop eller den individuelle session inden for 3 mdr fra annulleringen.

Betalingsregler

Betalingsfristen er 8 dage fra faktureringsdatoen.

Ved accept af disse betingelser, bekræfter du at have forstået og accepteret ovenstående vilkår.

Fortrydelsesret for private hos Miles Performance Academy

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du som privatkunde køber et kursus eller en workshop – i overensstemmelse med reglerne i forbrugeraftaleloven.

Fortrydelsesretten indebærer, at du har ret til at træde tilbage fra aftalen uden begrundelse inden for 14 dage. Din fortrydelsesret regnes fra det tidspunkt, hvor du har modtaget bekræftelse på din booking. For at udøve fortrydelsesretten skal du skiftligt meddele den coach du er tilmeldt hos, din beslutning via e-mail. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer vi som udgangspunkt den betaling som vi måtte have modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde dit køb. Vi tilbagebetaler pengene til din bankkonto. Du pålægges ingen gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Som kunde anerkender du dog at miste din fortrydelsesret, såfremt du vælger at deltage i et kursus eller en workshop inden udløbet af fortrydelsesretten på de 14 dage.

Vi udøver ingen fortrydelsesret for B2B-aftaler. Vi henviser her til vores afbestillingspolitik.